Maitreyas og Krishnamurtis belæringer – en sammenligning

af Bette Stockbauer

Jiddu Krishnamurti (1895 – 1986) var en af de mest indflydelsesrige åndelige lærere i det 20. århundrede. Igennem bøger, skoler og foredrag delte han sit unikke syn om indre frigørelse. Krishnamurti blev, ifølge Benjamin Creme, født med 3. indvielse, hvilket var den samme sjælelige udviklingsgrad, som Jesus havde, da han inkarnerede i Palæstina for 2000 år siden. Krishnamurti blev, ligesom Jesus, i sine yngre år forberedt gennem overskyggelse for at kunne være en mulig vehikel (legeme) for Maitreya. Men da Maitreya senere bestemte sig for at anvende sin egen selvskabte fysiske krop, som på daværende tidspunkt befandt sig højt i Himalaya-bjergene, påbegyndte Krishnamurti i stedet arbejdet som lærer. Krishnamurti tog, også ifølge Creme, som 49-årige den 4. indvielse, hvilket Jesus også gjorde på Golgatha, da hans mission i Palæstina var fuldført.

Igennem en af sine medarbejdere sagde Maitreya om Krishnamurti, at "Han var en sand discipel af Maitreya. Krishnamurtis belæringer er Maitreyas belæringer." (Share International, 9/88, 10). Mange har kommenteret det unikke i både Maitreyas og Krishnamurtis belæringer. Begge er subtile og flygtige, dog udtrykker de en enkelhed, som skærer lige ind til kernen i menneskehedens problemer. De tilskynder begge den studerende til at søge indeni sig selv for at finde svarene, som kun findes et sted - i menneskets sjæl.

Skønt belæringerne kan anskues fra mange vinkler, er det alligevel bemærkelsesværdigt, at de har lagt grundlaget for de forandringer, som vi i dag er vidne til i overgangen fra Fiskens til Vandbærerens tidsalder. Her i overgangen ser vi, at Fiskens energi - den 6. stråles idealisme og loyalitet - bliver svækket. Dertil siger Maitreya: "Hvis du ønsker en fredelig koeksistens på Jorden, skal du holde ideologierne udenfor" (SI 11/88, 6). Både Maitreya og Krishnamurti siger/sagde gang på gang "Følg ikke mig".

Samtidigt kan vi se, at deres tanker bærer meget præg af Vandbærerens energier - den 7. stråles ceremonielle orden. Den 7. stråle beskæftiger sig med naturens opbyggende kræfter og det at kunne finde praktiske løsninger på menneskelige problemer. I den sammenhæng påskynder Maitreya os gentagende gange om at fokusere på de mest grundlæggende behov, som oftest ignoreres af menneskeheden. Behovet for tilstrækkelig fødevarer, boligforhold, sundhedspleje og uddannelse. Desuden opdagede Krishnamurti, at filosofiske tanker om en idealverden var nyttesløse og sagde: ..."det hele bliver så betydningsløst, når man ikke ved, hvordan man skal leve." (WSM)

En rød tråd igennem Maitreyas belæringer er den tredobbelte lære: Ærlighed i sindet, redelighed i ånden og ubundethed. De samme tanker har Krishnamurtis gjort, dog han har udtrykt det med andre ord. Når man ser på begges belæringer, belyser de hinanden.

Følgende uddrag søger at drage paralleller mellem Maitreyas og Krishnamurtis belæringer indenfor bestemte emner. Hvis ikke andet er nævnt, kommer Maitreyas belæring først, hvorefter Krishnamurtis belæringer følger.

Emner i denne sektionForrige side1/9Næste sideAfslutter og går direkte til "yderligere oplysninger"

Klik 'Næste' for at fortsætte til næste side i teksten. Klik 'Slut' for at springe resten af teksten over og gå direkte til 'Yderligere oplysninger'. I tvivl om de andre knapper klik 'Hjælp - Til nye besøgende'.