Tilsynekomsten i Nairobi (fortsat)

Forklaring

Nedenstående er sammensat fra FAQ, hvor Benjamin Creme svarer på spørgsmål.

I 1988 begyndte Maitreya, både personligt og i drømme, at vise sig for velkendte ledere i forskellige lande, samt for mange almindelige borgere og grupper af ortodokse religiøse. Han har hovedsagelig vist sig for grupper af ortodokse religiøse, idet han søger at "bløde dem op", fordi det er fra disse grupper over hele verden, at han forventer den største modstand og afvisning. Hvis han træder frem som Verdenslæreren, og de venter læreren på deres egne betingelser - som Kristus, Maitreya Buddha (den femte Buddha), Krishna, Imam Mahdi, Messias - vil de med deres meget fastlåste synspunkter være tilbøjelige til at afvise ham.

Næsten ugentligt kommer Maitreya til syne "ud af det blå" ved fundamentalistiske, ortodokse religiøse møder rundt omkring i verden, altid i en form som gruppen kan genkende. Hvis det er hinduer, efterligner han folks opfattelse af hvordan, de mener Krishna ser ud, hvilket også gælder for jøder omkring deres opfattelse af Messias, muslimer og deres idé om Profeten osv. Han kan forandre sin fremtræden ved viljens kraft - han kan være gammel eller ung, mand eller kvinde, lys eller mørk.

Det vigtigste er skabelsen af de helbredende kilder, som udføres først. Når Maitreya har magnetiseret kilderne, finder han i god tid - nogle få uger - en fundamentalistisk gruppe i en by nærved og viser sig for dem. Han siger ikke, "jeg er Maitreya", "jeg er Kristus" eller "jeg er Imam Mahdi". Han kommer bare til syne ud af det blå i en form, som de vil genkende - som han gjorde det i Nairobi i Kenya den 11. juni 1988, en tilsynekomst, som vi har fotografier af.

Maitreya overlader det til grupperne at genkende ham, eller ikke, i den tankeform, i hvilken han har vist sig for dem. Nogle af dem vil sige, "tag jer i agt, det kan være antikrist, fordi før Kristus kommer, kommer antikrist". Derfor fortæller de ikke om det, og hvis de ikke fortæller om det, gør medierne det heller ikke. Af og til har der været repræsentanter for religiøse aviser tilstede ved disse møder, som ikke skriver om det. Hvorfor ikke? Jeg tror ikke de ved, hvad de skal gøre med denne viden. Den er bare for "varm".

Enten så tror de, at det er Kristus, eller også tror de, at det er antikrist. Måske er det dem en gåde, hvorfor han ikke har sagt, hvem han var. Sandsynligvis tror hovedparten af deltagerne, at det var Kristus, Imam Mahdi eller Messias - hvem det nu måtte være - og det er de fuldstændige tilfredse med og venter bare på, at noget mere vil ske i forbindelse med det. Det må gøre noget ved deres opmærksomhed, selv hvis de kun taler om det indbyrdes. Når de med tiden ser Maitreya på TV, vil de sige: "Det var ham, der viste sig for os - måske er han trods alt god nok, måske er han ikke antikrist".

Emner i denne sektionForrige side2/3Næste sideAfslutter og går direkte til "yderligere oplysninger"

Klik 'Næste' for at fortsætte til næste side i teksten. Klik 'Slut' for at springe resten af teksten over og gå direkte til 'Yderligere oplysninger'. I tvivl om de andre knapper klik 'Hjælp - Til nye besøgende'.