Videnskaben om meditation
(fortsat)
Bøn og meditation
Bøn og meditation er to forskellige metoder for tilnærmelse til virkeligheden. Begge er lige berettigede og nyttige. Bøn er baseret på forestillingen om Gud som transcendent, over og hinsides en verden af menneskelige anliggender. Meditation appellerer imidlertid til dem, der erkender Gud som immanent eller inde i sin skabelse. Når vi beder, taler vi til Gud; når vi mediterer, lytter vi til Gud eller lader Gud tale til os.
De grundlæggende forskelle mellem bøn og meditation er motivation og middel. Bøn er baseret på personligt ønske og afhænger af følelsesmæssig inderlighed og intensitet for at opnå resultater, hvorimod meditation er eller skulle være motiveret af tjeneste for planen og til gavn for hele menneskeheden. Meditation bruger den disciplinerede tænkeevne til at kontakte sjælen og kende Guds vilje.
Både bøn og meditation er påkaldende i deres natur. De påkalder begge åndelige kræfter med henblik på frigørelse af energier som svar på et udtalt ønske, og begge metoder virker. Begge metoder er nødvendige, fordi en stor del af menneskeheden stadig er fokuseret på det emotionelle plan.
Meditation bliver praktiseret af dem, der erkender, at det guddommelige - »Guds rige« - er i vort indre, og at erkendelse af Gud er en naturlig proces. Den disciplinerede anvendelse af tænkeevnen kombineret med tjeneste for andre er midlet til at opnå denne erkendelse. »Kristus i dig, kærlighedens håb« er en realitet for den mediterende.
