Kristi tilsynekomst

Af Alice A. Bailey

Følgende tekst er sammensat af World Goodwill fra det tredje kapitel i bogen "Kristi Tilsynekomst" (1948) af Mesteren D. K. gennem Alice A. Bailey. Bogen er udgivet på dansk af Esoterisk Center Forlag.

Den transcendente Gud, større, mægtigere og mere omfattende end den verden, han skabte, er universelt anerkendt og har altid været almindeligt fremhævet; alle trosretninger kan sige med Shri Krishna (når han taler som Gud, skaberen): »Efter at have gennemtrængt hele universet med et fragment af mig selv, forbliver jeg«. Ideen om den transcendente Gud har domineret den religiøse tænkning hos millioner af jævne og åndeligt indstillede mennesker i de århundreder, der er gået, siden menneskeheden begyndte at stræbe hen imod det guddommelige.

Nu begynder den anden store sandhed langsomt at dæmre i menneskehedens vågnende bevidsthed, Gud immanent, som på guddommelig vis gennemtrænger alle former og indefra opretholder alle naturrigerne, søger den iboende guddommelighed udtrykt gennem mennesket, og - som for to tusind år siden - i Kristi person gav os et eksempel på denne iboende guddommeligheds væsen. Som resultat af denne åbenbaring af guddommelig tilstedeværelse er et nyt begreb nu ved at trænge ind i den menneskelige bevidsthed: »Kristus i jer, herlighedens håb« (Kol.1,27). Der er en voksende tro på, at Kristus er i os, som han var i mesteren Jesus, og denne tro vil forandre alle forhold i verden og menneskers indstilling til livet.

Underet i det liv, som blev levet for to tusind år siden, er stadig hos os og har ikke mistet sin friskhed; det er til evig inspiration, håb, opmuntring og eksempel. Den kærlighed, han demonstrerede for os, er en stadig udfordring til den tænkende verden, skønt kun forholdsvis få virkelig har forsøgt at udvise den samme kærlighed som han - en kærlighed, som ufejlbarligt fører til et liv i verdenstjeneste, til fuldkommen selvforglemmelse, og til et udstrålende, magnetisk liv. Hans ord var få og enkle, og alle kan forstå dem, men deres betydning er stort set gået tabt i Paulus' indviklede teorier og påbud, og i teologiske kommentatorers endeløse diskussioner, lige siden Kristus forlod os - eller tilsyneladende forlod os.

Alligevel er Kristus menneskeheden nærmere i dag end nogensinde før i historien; han er nærmere end den mest længselsfulde og håbefulde discipel er vidende om, og han kommer endnu nærmere, hvis det, som her skrives bliver forstået og bragt til menneskers kendskab overalt på jorden. For Kristus tilhører menneskeheden, hele den menneskelige verden, og ikke bare kirkerne og de religiøse samfund rundt om i verden.

Alle hans store disciple, visdommens mestre og alle de frigjorte gudesønner, som i tidens løb har overskredet tærskelen fra mørke til lys, fra det uvirkelige til det virkelige, fra død til udødelighed, er i dag samlet omkring ham dér på jorden, hvor han har sit tilholdssted. De står rede til at udføre hans bud og til at følge ham - alle mestres mester og engles og menneskers lærer. Repræsentanter for alle verdensreligionerne venter dér på under hans vejledning at tilkendegive for alle dem, der i dag strider i verdens malstrøm og søger at løse verdens problemer, at de ikke er alene. Den transcendente Gud virker gennem Kristus og det åndelige Hierarki for at bringe hjælp til jorden, og den immanente Gud i alle mennesker står på tærskelen til nye store erkendelser.

Den store apostolske succession af kendere af Gud forbereder sig i dag på nye aktiviteter. Det er den lange række af dem, som har levet på jorden, som har accepteret den transcendente Gud som en kendsgerning og har opdaget den immanente Guds realitet. De har i deres eget liv virkeliggjort de guddommelige egenskaber, som er karakteristiske for kristuslivet. De har levet på jorden, som han gjorde (og stadig gør), og er nu rykket uden for vort synsfelt, efterladende os et eksempel til efterfølgelse, at også vi kan følge i hans og deres fodspor. Også vi vil engang tilhøre denne store succession.

Buddha (den fjerde Buddha) selv har stillet sig bag Kristus i ydmyg erkendelse af den guddommelige opgave, han er ved at fuldbyrde, og fordi denne fuldbyrdelse nu er nært forestående. Det er ikke alene dem, der virker bevidst i gudsriget, som er klar over hans plan, men også de store åndelige væsener, som lever i »Faderens hus«, i »det center, hvor Guds vilje er kendt«, er beredte og organiseret til at støtte hans arbejde. Hele den åndelige succession fra »Den gamle af dages trone« ned til den mest beskedne discipel (som med andre er forsamlet ved Kristi fødder) er i dag koncentreret om at hjælpe menneskeheden.

Det store øjeblik, han har ventet så tålmodigt på, er nu lige ved at være inde; »tidsalderens ende« eller verdens ende, som han talte om til sin lille gruppe af disciple: »Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende«, er nu kommet. I dag står han og venter, vel vidende, at timen er kommet, hvor han vil »se frugterne af sin sjæls møje og blive tilfreds«.

Gennem hele den åndelige kæde af gudesønner er der kun forventning og forberedelse at se og mærke. »Hierarkiet venter«. Det har gjort alt, hvad der er muligt i den nuværende situation. Kristus står i tålmodig tavshed med opmærksomheden rettet mod de bestræbelser, der er i gang for at materialisere hans arbejde på jorden og gøre det muligt for ham at fuldende den opgave, han påbegyndte for to tusind år siden i Palæstina. Buddha holder sig i beredskab nær ved jorden for at kunne yde sin indsats, hvis menneskeheden giver ham lejlighed til det. Alt beror nu på, om mennesker af god vilje handler rigtigt.

Emner i denne sektionForrige side1/10Næste sideAfslutter og går direkte til "yderligere oplysninger"

Klik 'Næste' for at fortsætte til næste side i teksten. Klik 'Slut' for at springe resten af teksten over og gå direkte til 'Yderligere oplysninger'. I tvivl om de andre knapper klik 'Hjælp - Til nye besøgende'.