Esoterisk filosofi
Fra længst
forgangne tider er en samling af
åndelige belæringer, kendt som de ældgamle visdomsbelæringer eller esoterisk
filosofi, gået i arv fra generation til generation, sædvanligvis mundtligt fra
lærer til elev. De har været inspirationskilden for kunst og videnskab i utallige
civilisationer.
Det at alt er
energi, der vibrerer med forskellige frekvenser, er en erkendelse, der
accepteres af stadig flere i stor skala og som forandrer mange menneskers syn
på livet. Videnskabsmænd kan nu demonstrere, at energi og materie er
forskellige tilstande af den samme virkelighed. Som
en syntese af østlig og vestlig filosofi er den esoteriske lære videnskaben
om menneskets og naturens evolutionsproces fra et energi- og bevidsthedsmæssigt
synspunkt. Den præsenterer en systematisk og omfattende redegørelse for den
energetiske struktur i universet og menneskets plads i verden. Den indbefatter
også, hvordan man kan forstå og arbejde med disse energier, der udspringer
af de højeste kilder.
Den esoteriske
lære forudsætter, at Gud er den totale sum af alle love samt alle energier,
der styres af disse love, hvilket udgør alt i det manifesterede og
umanifesterede univers - alt hvad vi kan se, og alt der er usynligt. Mennesket
er, i sin egen ret, en gnist af Gud, en ånd, der udtrykker sig gennem sin sjæl
og en personlighed sammensat af et mentalt, et emotionelt og et fysisk legeme.
Hver og en af os
er i sin essens guddommelig, men de fleste individer erkender og demonstrerer
kun denne guddommelighed i ringe grad.
På kritiske tidspunkter i historien
er denne
lære blevet frigivet i mere omfattende og åbne former. I løbet af de sidste 100 år er
de blevet videregivet gennem individer som Helena Petrovna Blavatsky (førstkommende
fotografi), grundlæggeren
af Det Teosofiske Samfund og senere af Alice A. Bailey (næstkommende
fotografi) og Helena
Roerich. Kilden er mesteren D. K., den tibetanske mester (tegningen),
som øjensynligt stadig fungerer som lama i et tibetansk kloster, hvor han
lever og underviser i sit selvskabte fysiske legeme.

1/2
Klik
'Næste' for at fortsætte til næste side i teksten. Klik 'Slut' for at
springe resten af teksten over og gå direkte til 'Yderligere oplysninger'. I tvivl om
de andre knapper klik 'Hjælp - Til nye besøgende'.