Det åndelige Hierarki af mestre

Følgende er uddrag fra bøgerne "Hierarkiets fremtræden" (1957) og "Indvielse menneskelig og solar" (1922) begge af Mesteren D. K. gennem Alice A. Bailey. Bøgerne er udgivet på dansk af Esoterisk Center Forlag.

Problemet kan fremstilles ganske enkelt. Enten eksisterer det åndelige Hierarki med al dets styrke af kærlighed, visdom og klogskab i handling, eller menneskeheden har lidt af hallucinationer gennem århundreder; enten er Kristus og hans gruppe af mestre, indviede og disciple en kendsgerning i den naturlige evolutionsproces, historisk bevist og kendt gennem deres åndelige aktivitet gennem tiderne, eller mennesker har været offer for et gigantisk bedrag gennem alle tider – udsprunget fra hvad eller hvor? Enten kan de åndelige verdener og menneskehedens tre udfoldelsesniveauer forbindes, eller der er intet reelt i fortidens tro, i gamle myter om guddommelige manifestationer, eller i de stadigt tilbagevendende perioder af guddommelig intervention.

Hvad er i grunden dette Hierarki? Det er et stort redningskorps af engagerede, frigjorte livsenheder, som i gruppeformation arbejder med alle former for liv i alle naturriger og i særdeleshed med alle sjæle. Når Hierarkiet arbejder således, ligger det udelukkende vægt på bevidsthedsaspektet i alle former. Dets nuværende middel til tjeneste er det mentale legeme, da det udtrykker sig gennem mentallegemet hos alle humanistisk indstillede mennesker, alle aspiranter, alle disciple (af alle stråler og grader) og alle indviede. Hierarkiet kan også udtrykke sig ved hjælp af tankestrømme og idéer, og gennem dem indprente sine hierarkiske begreber på de embryoniske mentallegemer hos almenheden; og det styrer også undervisningsarbejdet i alle nationer, således at de uudviklede masser - med tiden - kan blive den intelligente almenhed.

Emner i denne sektion1/9Afslutter og går direkte til "yderligere oplysninger"

Klik 'Næste' for at fortsætte til næste side i teksten. Klik 'Slut' for at springe resten af teksten over og gå direkte til 'Yderligere oplysninger'. I tvivl om de andre knapper klik 'Hjælp - Til nye besøgende'.