Den store
invokation (fortsat)
Tolkning
Skønheden
og styrken i denne invokation ligger i dens enkelhed og deri, at den udtrykker
visse centrale sandheder, som alle mennesker naturligt og normalt accepterer -
eksistensen af en oprindelig intelligens, som vi har givet navnet Gud; at den
bevægende kraft bag det synlige univers er kærlighed; at en stor
individualitet, som de kristne kalder Kristus, kom til jorden for at legemliggøre
denne kærlighed, så vi kunne forstå den; at både kærlighed og intelligens
er virkninger af det, som kaldes Guds vilje; og endelig den indlysende
sandhed, at det kun er gennem menneskeheden selv, at den guddommelige plan kan
virkeliggøres.
Hele invokationen refererer til det energicenter - overskyggende og åbenbarende
- som er den umiddelbare årsag til alle de begivenheder på jorden, der
indicerer fremkomsten af det, som er nyt og bedre; disse begivenheder viser at
menneskehedens bevidsthed er på vej ind i et større lys.
Den sædvanlige påkaldelse har hidtil været selvisk i sit væsen og
tilpasset øjeblikket i sin formulering. Mennesker har bedt for sig selv, har
påkaldt guddommelig hjælp til dem de elskede, og de har fortolket deres
fundamentale behov materielt. Denne invokation er en verdensbøn; den
appellerer ikke til noget personligt eller anråber om noget timeligt; den
udtrykker menneskehedens behov og trænger gennem alle forhindringer, tvivl og
spørgsmål til den Enes bevidsthed i hvem vi lever og røres og har vor
eksistens - den som vil være hos os indtil tidernes ende og »indtil den
sidste trætte pilgrim har fundet vejen hjem«.
Fra
lysets kilde i Guds sind
lad lys strømme ind i menneskers tanker
lad lyset komme til jorden.
I
de første tre linjer refereres der til Guds bevidsthed som kilden til
guddommeligt lys. Der refereres til sjælen i alle ting. Begrebet sjæl, hvis
vigtigste egenskab er oplysning, omfatter menneskesjælen og den fuldendte
lyskilde vi betragter som menneskehedens »overskyggende« sjæl. Denne sjæl
bringer lys og spreder oplysning. Det er nødvendigt altid at erindre, at lys er
aktiv energi.
Når vi påkalder Guds bevidsthed og siger:
"Lad lys strømme ind i menneskers
tanker, lad lyset komme til jorden", udtaler vi et af menneskehedens største
behov, og hvis påkaldelse og bøn betyder noget for os overhovedet, er svar
derpå sikkert og uundgåeligt. Når mennesker til alle tider, i alle tidsaldre
og i enhver situation har følt trang til at opsende en bøn til det usete åndelige
center, kan vi med sikkerhed fastslå, at sådan et indre center eksisterer.
Invokation er så gammel som menneskeheden selv.
Kristus siger, at mennesker
"elsker mørket mere end lyset, fordi deres
gerninger er onde". Ikke desto mindre er det store og skønheden i vor tid, at
lys kastes ind i alle mørke kroge, og at alt det skjulte bliver åbenbaret.
Mennesket er meget bevidst om det eksisterende mørke og elendigheden og vil
derfor byde lyset velkommen. Den indre oplysning af menneskers bevidsthed, som får
dem til at se ting, som de er, vil bidrage til de rette motiver, og det største
behov er nu at etablere rette menneskelige relationer. I det lys, som
oplysningen fremkalder, skal vi omsider se lyset, og den dag vil komme, hvor
tusinder af mennesker og talløse grupper vil blive i stand til at sige med
Hermes og Kristus: "Jeg er (eller vi er) verdens lys".
