De tre store åndelige fester (fortsat)

Disse tre højtider bliver allerede højtideligholdt jorden over, skønt de endnu ikke er forbundet med hinanden, og de er en del af menneskehedens forenede åndelige tilnærmelse. Men den tid kommer, hvor alle tre højtider vil blive fejret overalt i verden og dermed skabe stor åndelig enhed, og virkningerne af den store tilnærmelse, der er os så nær nu, vil blive stabiliseret gennem menneskehedens forenede invokation overalt på jordkloden.

Mindre højtider vil blive fejret i forbindelse med de resterende fuldmånefester, som ligeledes vil blive anerkendt som værende af vital betydning. De vil fastslå de guddommelige egenskaber i menneskenes bevidsthed, ligesom de store højtider fastslår de tre guddommelige aspekter. Disse aspekter og kvaliteter vil blive bestemt og erkendt gennem et grundigt studium af den eller de konstellationer, der påvirker disse forskellige måneder. F.eks. vil Stenbukken lede tanken hen på den første indvielse, Kristi fødsel i hjertets krybbe, og antyde den nødvendige optræning, der må til, for at fremkalde denne store åndelige begivenhed i det enkelte menneskes liv. Jeg giver jer dette ene eksempel for at antyde de muligheder for åndelig udvikling, der ligger i forståelsen af disse indflydelser og for at genoplive de ældgamle trossystemer ved at indsætte dem i deres større og udødelige sammenhæng.

Således vil de tolv årlige højtider udgøre en åbenbaring af det guddommelige. De vil tilvejebringe sammenhæng, først og fremmest med de tre store åndelige centre, som er de tre udtryk for den guddommelige treenighed. De mindre højtider vil understrege den indbyrdes sammenhæng i helheden, og således løfte det guddommelige ud af den individuelle og personlige sfære op i den guddommelige hensigts universelle sfære. Helhedens forhold til den lille del og delens forhold til helheden vil således finde sit fulde udtryk.

Menneskeheden vil således påkalde gudsrigets, dvs. Hierarkiets åndelige kræfter; Hierarkiet vil svare, og Guds planer vil da tage form på jorden. Hierarkiet vil på sit højere plan påkalde »det center, hvor Guds vilje er kendt« og således bevirke, at Guds hensigt sker fyldest. Derved vil Guds vilje blive gennemtrængt af kærlighed og manifestere sig på intelligent måde; til dette er menneskeheden rede, og på dette venter jorden.

For at opsummere: på denne allerede erkendte basis af fundamental sandhed vil den nye verdensreligion blive opbygget.

Definitionen på religion, som i fremtiden vil blive mere præcist formuleret end nogen sinde af teologerne, kan udtrykkes som følger:

Religion er navnet eller betegnelsen for menneskehedens invokation (påkaldelse) og den større livsenheds evokation (svar) på denne påkaldelse.

(Kristi tilsynekomst, side 147-150)

Emner i denne sektionForrige side2/21Næste sideAfslutter og går direkte til "yderligere oplysninger"

Klik 'Næste' for at fortsætte til næste side i teksten. Klik 'Slut' for at springe resten af teksten over og gå direkte til 'Yderligere oplysninger'. I tvivl om de andre knapper klik 'Hjælp - Til nye besøgende'.