Ubundethed

af Benjamin Cremes mester

Share International, september 2001.

"Hver dag har nok i sin plage." Der må være få, især i den vestlige verden, som ikke er bekendt med denne gamle kristne leveregel. Overleveret ned gennem generationerne fra voksen til barn, har den fundet vej ind i den moralske ramme for utallige millioner. Imidlertid er der, trods den vedvarende fortrolighed med denne leveregel, relativt få som ser ud til at forstå dens mening, og endnu færre som lever dens visdom. I det væsentlige vedrører den ubundethed. Plagen, kritikken, den destruktive sladder og handlemåde, der findes i rigeligt mål i de fleste såkaldte "åndelige" grupper, trænger igennem til sit mål, når der ikke er nogen ubundethed. Dens bitre og fortærende gift blomstrer, hvor den får energi fra vedholdende tanker og konstant forsvar. Det er bedre, langt bedre, at overlade den til den karmisk lov, end at vende sine spekulationer og irritation imod dens kilde. At gøre dette ændrer ikke plagens natur, den tilsigtede fortrædelighed. Loven er upartisk og arbejder for at genoprette ligevægten. Ingen form for anstrengelse, der søger at råde bod på en uret eller at forsvare et omdømme, kan fremme Karmaloven i dens arbejde. Gem da jeres energi til bedre ting og lad Loven fastlægge omfanget af og tidspunktet for reaktionen.

Forsvar

Når plagen rammer, er det bedste forsvar ubundethed. Når det jagede dyr står stille, går jægeren i forbløffelse tomhændet bort. Når et menneske er ubundet, fri for frygt og behovet for at gengælde, kan han roligt overlade det til den Store Lov at udkæmpe hans slag for ham. Således opnår plagen intet, ligesom den ikke vokser i styrke. Denne dybsindige lære fra Kristus udtrykkes sædvanligvis som en formaning om ikke at bære sår og krænkelser med sig fra dag til dag, og derved forlænge deres liv og såre offeret yderligere. Dette knytter sig tæt sammen med det kristne begreb om tilgivelse. Når et menneske i sandhed er ubundet, har han allerede tilgivet. Han venter tålmodigt på at ophavsmanden til plagen skal erkende den skade han forvolder sig selv, offeret og gruppen, og på oprejsningen. Således dæmpes plagen, og således "har hver dag nok" i den.

Centralt

Når Maitreya, den Store Herre, træder helt frem i offentligheden, vil han vie megen tid til begrebet ubundethed. Ikke for ingenting er det centralt i hans lære. Han har tidligere meddelt sine tanker om sindets ærlighed, åndens redelighed og ubundethed. Ikke alle vil, i begyndelsen, være i stand til at følge hans tanker, men med tiden vil hans kærlighedsenergi lukke menneskers øjne op for hans visdoms anvendelighed. Gradvis vil hadets og misundelsens gamle mekaniske reaktioner forsvinde, efterhånden som de sociale behov opfyldes og efterhånden som flere og flere opløftes af glæden ved at arbejde for Maitreyas sag. Således vil det være og således vil alle nationers folkeslag vokse i statur som opstående guder.

Emner i denne sektionForrige side1/2Næste sideAfslutter og går direkte til "yderligere oplysninger"

Klik 'Næste' for at fortsætte til næste side i teksten. Klik 'Slut' for at springe resten af teksten over og gå direkte til 'Yderligere oplysninger'. I tvivl om de andre knapper klik 'Hjælp - Til nye besøgende'.