Menneskets uundgåelige valg
af
Mesteren gennem Benjamin Creme
Når mennesket vågner op til erkendelsen af sin
sande natur, vil en dyb forvandling finde sted på jorden. Denne begivenhed er ikke så
langt væk, som mange måske antager. Netop nu ses de tegn, der viser os, jeres
ældre søstre og brødre, at mange vågner op til denne velsignede sandhed. Evolutionens
magnet,
Guds åndelige maskine, trækker nu mange, der er rede til denne åbenbaring, fremad og
opad. Mange står ved portalen, klar til at kende sig selv som guder. Med tiden vil så
mange have passeret gennem porten, at menneskets guddommelighed vil blive et anerkendt
faktum. Således vil det være, og således vil menneskene tillige genopdage deres
enhed.
Gaver
For at støtte denne
udvikling står Maitreya og hans disciple klar, idet de føjer deres
gaver af kærlighed og erfaring til menneskets
bestræbelser. Uden deres tilstedeværelse ville menneskets fremskridt være langsomt og
endog yderst risikabelt.
I dag afventer verden, medvidende eller ej,
Maitreyas åbenlyse manifestation i menneskenes midte. Ligeledes afventer Maitreya
ivrigt øjeblikket, hvor hans ansigt kan ses af alle, hans ord genlyde i forventningsfulde
sind og hans kærlighed gennemtrænge de åbne hjerter i alle, der elsker deres
medmennesker. Nyligt indtrufne begivenheder indgød håbet, at hans
tilsynekomst måske kunne begynde før afslutningen af året, der nu er endt
(1997); men hos
os bliver planer lavet - og forkastet - som omstændighederne dikterer. I alt væsentligt
er dette øjeblik imidlertid nu over os, og menneskene må forvente at se den
Store Herre
når som helst.
Styrke
Når den dag inden længe oprinder, vil mange erfare
den usædvanlige styrke i Maitreyas kærlighed, det dybe kendskab til den menneskelige
situation, som er hans, de praktiske skridt for at afhjælpe denne situation, som han vil
gøre sig til talsmand for. For dem vil opgaven være at afveje, at vurdere og at foretage
deres valg: Frihed og retfærdighed for alle og en ende på menneskelig
elendighed - eller en afslutning på menneskets ophold på jorden i ydmygelse og nederlag.
Maitreya
ved, at menneskene vil vælge rigtigt, at han ikke er kommet forgæves. Han ved, at klart
brændende i menneskenes hjerter findes aspirationen, længslen efter broderskab og
retfærdighed, efter ægte samhørighed og tillid. Maitreyas lederskab og kærlighed er det
par nøgler, der kan åbne menneskenes hjerter.
Læsere af disse sider vil vide, hvad der kan
forventes og vil fornemme hvordan, der skal handles. Benyt denne lejlighed til at tjene dine
brødre og søstre over hele verden ved at fortælle dem de glade nyheder. Væk dem til
den ubetalelige erfaring og det valg, der snart vil være deres. Opmunter dem med håb og
forventning om en bedre og lykkeligere fremtid og opluk således deres hjerter for Maitreyas
kærlighed.

1/2

Klik
'Næste' for at fortsætte til næste side i teksten. Klik 'Slut' for at
springe resten af teksten over og gå direkte til 'Yderligere oplysninger'. I
tvivl om de andre knapper klik 'Hjælp - Til nye besøgende'.