Liv efter døden og
genfødsel
(fortsat)
Sjælens offer
Det er et stort offer for sjælen at stige ned på det fysiske plan i inkarnation, hvilket finder sted i henhold til dens egen selvopofrende vilje. Sjælslegemet eller kausallegemet høster erfaring på denne måde. Kausallegemet får mere sjælsviden, sjælsbevidsthed, efterhånden som dets vehikler forædles. Denne forædlingsproces for sjælsvehiklerne - de æteriske, astrale og mentale legemer - finder sted ved hjælp af de såkaldte "permanente atomer". Disse er atomer i fysisk, astral og mental materie, rundt om hvilke legemerne til en ny inkarnation dannes. De permanente atomer bibeholder den vibrationshastighed, der er opnået af individet frem til dødsøjeblikket. Hvis denne person har gjort store fremskridt, vil personens legemer i den efterfølgende inkarnation være mere forædlede, mere beslægtede med dette permanente atoms vibration, og på grund af sjælens magiske arbejde vil de i stigende grad tiltrække materie af subatomar natur (lys). På denne måde vil de permanente atomer i en stigende spiral, opnå stadigt højere frekvenser.
Ved begyndelsen af efterfølgende inkarnationer, når vehiklerne er rede, danner sjælen sine mentale, astrale og fysiske klædninger. Den opsamlede viden og erfaring, vundet over en række af foregående liv, strømmer ned fra sjælsplanet og ind i den fysiske hjerne, som fastholder så meget, som den bevidst kan absorbere, anvende og erkende. Denne kundskab kan ikke rigtig aftappes, før hjernecentrene opvækkes til at kunne bruges på denne måde. Når dette forekommer, har vi, hvad vi kalder "et geni" - monaden, den åndelige vilje, buddhi, åndelig intuition og manas, det højere sind, afspejles i sjælen. Et geni er i stand til at afstemme sig med sjælsplanet og med planet for manasisk eller buddhisk bevidsthed eller tænkning. Dette er kilden til den højere viden og det fremragende talent, der er opbevaret fra tidligere liv. Et geni er derfor en, der har en tæt og øjeblikkelig kontakt med sjælen, og som kan bringe visdom og kundskab fra dette plan ned i hjernen, fordi hjernecentrene, der i de fleste mennesker forbliver ubrugte, er blevet åbnet.
Gradvist manifesterer vi vores guddommelighed gennem processen, som vi kalder genfødslen (reinkarnation). Som unge sjæle er vi startet i skolen på børnehave-niveau, på et meget grundlæggende menneskeligt plan, og uden at kende til vor sande åndelige arv. Gennem erfaringer fra utallige liv - levet i mange lande med forskellig kulturel og religiøs baggrund, i både mandlige og kvindelige kroppe - får vi mange erfaringer. Gennem succes og fejlslag bevæger vi os fremad på vores udviklingsrejse, tilbage mod vor oprindelse, mens frugterne af hvert liv bliver overført til det næste.
"Metoden", der benyttes i dette "undervisningssystem" er Loven om årsag og virkning (eller i østlige termer; karma). I Bibelen udtrykkes det i ordene: "Som du sår, skal du høste". Med den moderne fysik som udgangspunkt kan Loven om årsag og virkning sammenfattes på følgende måde: "For enhver hændelse findes der en tilsvarende og modsat reaktion." Enhver tanke og handling er ophav til en årsag, der uundgåeligt leder til visse resultater - enten til det bedre eller det værre. Ved at forstå og arbejde med denne upersonlige lov om årsag og virkning, kan vi lære at foretage bedre valg og gradvist få kontrol over vores skæbne. Gradueringerne i gradvist at kunne beherske sig selv markeres af store bevidsthedsudvidelser, kendt som indvielser. De fører til en stadigt mere uddybende og omfattende vision af og kundskab om virkelighedens sande natur. Jesu liv repræsenterer disse indvielser i symbolsk form gennem hans fødsel (første indvielse), dåb (anden indvielse), transfiguration (tredje indvielse), korsfæstelse (fjerde indvielse) og opstandelse (femte indvielse).
Et individ, der tager femte indvielse kaldes en mester, hvilket betyder, at personen har erhvervet alle de erfaringer, som livet i denne verden tilbyder og gennem denne proces har tilegnet sig fuldstændigt herredømme over sig selv. Som mester behøver man ikke længere at inkarnere, men man kan frivilligt vende tilbage til den fysiske verden i sit eget selvskabte legeme, skabt ved tankens kraft, for at tjene menneskeheden og Guds plan.
