Det manglende led

Af mesteren gennem Benjamin Creme

Artiklen er fra Share International magazine, januar/februar 2002.

Tomme for tomme nærmer menneskeheden sig det punkt, hvor den er rede til en afgørelse. Begivenheder tvinger regeringer til at søge nye svar på de foruroligende problemer, der i dag trodser enhver løsning. Mere og mere hører de nye stemmer med nye og varierende ideer, som taler for en helt ny tilgang til deres dilemma. Tankeformen for menneskelig tænknings nyorientering bider sig gradvist fast. Denne kendsgerning varsler godt for fremtiden, trods det nuværende kaos.

Nationerne opdager, at de gamle metoder og mekanismer ikke længere virker, at krise efter krise modvirker al fremadskridende bevægelse, mens råbene og kravene fra de fattige stiger i styrke og vedholdenhed. Langsomt men sikkert begynder nødvendigheden af ret fordeling at dæmre i manges sind. Snart vil dette begreb indskrive sig kraftfuldt i racebevidstheden, og med tiden vil det blive anerkendt som det ”manglende led” i menneskenes tænkning.

Drastisk

Selvfølgelig vil ikke alle mennesker i begyndelsen se behovet for dette drastiske og radikale svar på menneskenes problemer. Det gamle konkurrence-instinkt dør langsomt. Dog gradvist vil den rette fordelings jævne sunde fornuft, fordelene ved samarbejde og den fornyede følelse af velvære gennem rette handlinger, overbevise alle, med undtagelse af nogle få. En ny lysets æra vil manifestere sig i verden.

I lyset af denne åbenbaring vil mennesket begynde at erkende visse fundamentale sandheder om sin eksistens og væren. Det vil vide, som en håndgribelig kendsgerning, at det er en del af et stort broderskab, der lever og lider og dør sammen, som en enhed. Det vil vide, at adskillelserne og forskellene, som har betydet så meget for så mange, og som har forårsaget så meget af lidelsen, kun er tilsyneladende. Det vil vide, at bagved al ydre fremtræden står udødelige mennesker, der sammen rejser mod fuldkommenhed og det sande udtryk for deres guddommelighed.

Verden vågner til sandheden om menneskets eksistens: Mennesket er guddommeligt. Det er det ydre udtryk for dets sande tilværelse som sjæl. Gennem alle omskiftelser har dets sjæl vejledt det og vist det vejen. Aldrig har sjælen været fraværende fra kampen, den ophøjede stræben eller modvillige anstrengelse. Menneske og sjæl er et.

Således er sandheden, der afventer menneskets opdagelse. Sjælen afventer denne gryende åbenbaring. Mennesket står ved afslutningen af sin læretid i livet.

Sjælen dirigerer fra nu af en højere og klarere vej.

^1/2

Klik 'Næste' for at fortsætte til næste side i teksten. Klik 'Slut' for at springe resten af teksten over og gå direkte til 'Yderligere oplysninger'. I tvivl om de andre knapper klik 'Hjælp - Til nye besøgende'.