Benjamin Creme og dennes mester (fortsat)

På forespørgsel begyndte Creme i 1974 at holde foredrag rundt omkring i Europa. Hans første tur i USA fandt sted i 1980, og nu omfatter hans rejser Vest- og Østeuropa, Japan, Australien, New Zealand, Canada, Mexico og USA, hvor han alene i sidstnævnte er blevet interviewet i mere end 300 radio- og fjernsynsprogrammer.

Mellem september 1977 og juni 1982 modtog Benjamin Creme en række af 140 budskaber fra Maitreya. Disse blev givet under Cremes offentlige foredrag i London gennem en proces kaldet mental overskygning eller åndelig telepati, der ikke har noget at gøre med mediumisme eller kanalisering. Gennem disse meddelelser antyder Maitreya, hvilke handlinger der skal til, for at de nødvendige økonomiske og sociale forandringer kan finde sted. Han opmuntrer menneskeheden til at genopbygge verden på grundlag af principperne om broderskab, ret fordeling og kærlighed. Han giver også antydninger af, hvordan vi kan genkende ham og tilskynder folk til at gøre kendsgerningen om sin tilstedeværelse kendt.

Cremes bøger er blevet oversat til og udgivet på en række sprog, deriblandt fransk, tysk, spansk, hollandsk, japansk, svensk, græsk, rumænsk og russisk, af grupper over hele verden, der har taget imod hans budskab. Han er også medredaktør af Share Internationals månedlige magasin, der læses i 70 lande.

Creme fremsætter ingen påstande om egen åndelige status og modtager ikke noget honorar for sit arbejde. Han opfordrer de interesserede til at undersøge de fremlagte oplysninger og derudfra drage egne konklusioner.

"Min opgave", siger Creme "har været at foretage den indledende tilnærmelse til offentligheden, at hjælpe til med at skabe en atmosfære af håb og forventning, hvori Maitreya kan komme til syne uden at overtræde vores frie vilje".

Emner i denne sektionForrige side2/3Næste sideAfslutter og går direkte til "yderligere oplysninger"

Klik 'Næste' for at fortsætte til næste side i teksten. Klik 'Slut' for at springe resten af teksten over og gå direkte til 'Yderligere oplysninger'. I tvivl om de andre knapper klik 'Hjælp - Til nye besøgende'.