Videnskab, medicin og teknologi i Lysets Tidsalder
Fra
juli/august 1990 udgaven af Share International magazine.
Vi
er nu på vej ind i Lysets Tidsalder. Hierarkiet træner videnskabsfolk til at
opdage fænomenale kræfter i universet ved at demonstrere anvendelsen af
Videnskaben om Lys for at opnå forklarelse, transport og kommunikation.
Ligesom
levende celler er forbundne med lys, er ethvert atom forbundet med lyset.
Tiden vil komme, hvor vi kan transformere dette lys, og da vil det blive
muligt at dematerialisere kroppen. Adepter og mestre kan gøre dette, og ifølge
Maitreya vil vi en dag blive i stand til at gøre det. Stof kan transporteres
fra ét sted til et andet via lys. Derved kan en afdøds astrallegeme
materialiseres. Selv nu undervises forskere i at materialisere via Lysets
teknologi, så objekter kan transmitteres fra én del af verden til en anden.
Denne teknologi – der anvender farver, lyd og vibration – er det 21. århundredes
videnskab. Den vil tilføre samfundet mere rigdom og glæde. Folk vil glædes
mere over livet, mange sygdomme vil heales øjeblikkeligt. Dette er lysets
kraft. Med tiden vil videnskabsfolk blive i stand til at forstå disse
processer, disse naturlove. Når du bliver bevidst, opmærksom og upartisk vil
du, ifølge Maitreya, ikke manipulere med disse love til selviske formål.
Lysets
teknologi vil imødekomme alle vores behov for energi i det 21. århundrede. Der
er ikke brug for store energibudgetter, fordi energien vil blive fordelt og
kontrolleret af intellektuelle, som ikke søger at opnå milliarder i profit
for at tilfredsstille sig selv, forklarer Maitreyas medarbejdere. Når den først
er opbygget, vil teknologien vare i 2500 år ”indtil den næste
evolutionscyklus”.
Miljø og
energi vil få topprioritet i den nye æra. Forsvaret vil have laveste
prioritet, fordi der intet vil være at forsvare. Når du har kommandoen over
lys, har du ikke brug for krudt og kugler.
Den tid,
hvor der ikke vil være behov for fængsler, kommer snart, eftersom individer
kan kontrolleres fra det ydre rum. Terrorisme vil forsvinde, fordi der vil
ikke være nogle steder, terrorister kan skjule sig.
Politikernes
ambition er nu at bevæge sig ud i rummet, hvorfra al bevægelse på Jorden
kan kontrolleres. Men Maitreya advarer om, at hvis politikerne leger med denne
lys-videnskab og misbruger den, vil
den ødelægge dem. Menneskeheden har naivt troet, at den er den eneste i
rummet. Men der findes andre der er meget mere avancerede, og som altid har
overvåget os, siger han, som lærer os ikke at slå ihjel, at respektere
andre og at være glade og frie. De har altid beskyttet
menneskeheden, og de vil ikke tillade den at ødelægge sig selv via
udnyttelsen af rum-videnskaben.
Disse
rumbrødre har nu trænet videnskabsfolk i USA og USSR i en teknologi, der kan
måle enhver bevægelse på Jorden – af hære, tanks, fly og endda ubåde.
Der er derfor god grund til, at russere og amerikanere appellerer om
nedrustning. For denne teknologi (en sofistikeret udgave af Star Wars
konceptet) gør ikke blot et meget præcist opsyn muligt, men den kan også
anvendes til at kontrollere mennesker og maskiner.
Som
eksempel, hvis en terrorist med en bombe eller et skydevåben blev lokaliseret
på et fly tusinder af fod oppe i luften, kunne han ”fastfryses” i
terrorhandlingen. En ubåd under bølgerne kunne drænes for energi og
overgives kraftesløs.
Maitreya
sender et klart budskab til verdens politiske ledere: Ingen krig kan nu
vindes, og det er derfor et totalt spild at bruge umådelige summer på
internationale våbenprogrammer. Vores primære opgave nu er at holde øje med
miljøet. Dette vil blive ethvert individs ansvar - politikere, guruer,
helgener og videnskabsfolk. Vores energier vil blive anvendt til at gøre miljøet
sundt igen. Når det sker, vil der være færre lidelser, sygdomme og mindre
fattigdom.
Videnskabsfolk
undervises også af Rumbrødrene i kunsten at kunne producere energi via lys.
Virkningerne af ozonproblemerne vil forsvinde, men de klimatiske ændringer,
der er under opsejling, vil stadig finde sted. Der foretages mange
eksperimenter med Lysets teknologi i Rusland. Det skyldes, at Rumbrødrene opførte
et samfund i landet for 15 år siden (1975). Rusland blev valgt, fordi det var så
lukket et samfund, hvor kommercielt pres ikke påvirkede den videnskabelige
forskning. I dag, siger Maitreya, er Rusland langt foran resten af verdenen på
dette område. Det er derfor, at Rusland er førende indenfor våbennedrustning.

1/5

Klik
'Næste' for at fortsætte til næste side i teksten. Klik 'Slut' for at
springe resten af teksten over og gå direkte til 'Yderligere oplysninger'. I
tvivl om de andre knapper klik 'Hjælp - Til nye besøgende'.