Holistisk
helbred
af
Edward V. Brown
Artiklen
omhandler historien, betydningen af den holistiske fremgangsmåde og dens
integration i traditionel lægevidenskab.
Holistisk
helbred er et koncept, som bliver mere alment brugt og misbrugt fra tid til
anden. Mange føler, at sundhedsplejemetoder er holistiske, hvis de er af en
forebyggende karakter. Andre hævder, at holisme hentyder til
”naturlige” remedier. Der er også nogle få mennesker, som sætter alt,
hvad der ikke er almindelig anerkendt, eller ikke er indenfor det lægevidenskabelige
repertoire, lig med holisme. Det er klart, at betydningen af holistisk
helbred skal tydeliggøres.
Skønt
anvendelsen af ordet holisme er forholdsvis ny, har begrebet bag holistisk
helbred været kendt i mindst 2500 år. Hippokrates, medicinens ophavsmand,
lagde vægt på ”vis medicatrix naturae” eller naturens helbredende kraft.
Hans fremgangsmåde var at bruge terapi for at øge kroppens selvhelbredende
effekt. Den modsatte åndsretning følte, at lægen skulle gribe aktivt ind
for at besejre sygdomme, lige som en mekaniker reparerer en maskine, der er gået
i stykker. Denne filosofiske debat fortsatte i flere århundreder, og hverken
det ene eller det anden parti dominerede debatten før
den videnskabelige revolution i det 19. århundrede.
Opdagelsen af
effektive antibakterielle midler af Louis Pasteur og Robert Koch udrettede mærkværdige
helbredelser, som ikke før havde været mulige. Selv i Pasteurs tid var der
videnskabsmænd, som advarede om, at teorien om bakterier skulle sættes i den
rigtige kontekst. Claude Bernard, en kendt fysiolog på det tidspunkt, sagde:
”Sygdomme er omkring os hele tiden, deres frø blæser med vinden, men de sætter
sig ikke i terrænet, med mindre terrænet er klar til at tage imod dem.”
Pasteur og Bernard diskuterede dette i mange år, og det er oplysende at vide,
at Pasteur på sit dødsleje skulle have sagt: ”Bernard har ret. Bakterier
er intet, terrænet er alt.” Mens det holistiske synspunkt anerkender
vigtigheden af bakterier og sygdom, er det primært fokuseret på værtens
modstandsevne.
Holistisk
helbred understreger, at hver person er unik og eksisterer på mange niveauer
af væren. Traditionelt har disse områder været underinddelt således, at lægen
har behandlet kroppen, psykologen har behandlet sindet, og ånden har hørt
til i præstens virkefelt. Moderne lægevidenskab har underinddelt fordelingen
endnu mere, ved at én læge behandler tarmkanalen, en anden læge
behandler nyrerne, en tredje læge behandler hjertet osv. Mens specialisering
af denne art har visse fordele i behandling af sygdomme, bidrager det næppe
til behandlingen af personen som helhed. Det er klart, at mens moderne lægevidenskab
er dygtig til at producere specialister i sygdomme, har de vist for lidt
interesse i uddannelsen af sundhedsspecialister.

1/3
Klik
'Næste' for at fortsætte til næste side i teksten. Klik 'Slut' for at
springe resten af teksten over og gå direkte til 'Yderligere oplysninger'. I
tvivl om de andre knapper klik 'Hjælp - Til nye besøgende'.