Bevidste vandkrystaller - 
bønnens kraft gjort synlig

af S. Barber

Følgende artikel er et resumé fra en artikel fra internet-tidsskriftet Spirit of Ma’at, august 2000.

Denne artikel vil bringe tydelige tegn på, at vi virkeligt kan heale Moder Jord ved hjælp af gode intentioner, kærlighed og videnskabelig bøn, samt en fjerde komponent der også er overordentlig vigtig, nemlig tro. Med vore tanker, ord og følelser kan vi - bevidst eller ubevidst - påvirke fysiske objekter helt ned på molekylært plan.

Artiklens billeder og gennemgang af emnet udgør japanske Masaru Emotos arbejde. De fleste af billederne er blevet publiceret i bogen "The Messages of Water".

Emoto har foretaget verdensomspændende undersøgelser af ideers, ords og musiks indvirkning på vandmolekyler, og de følgende beskrivelser er taget fra omtalte bog.

Billedet til venstre er en frossen vandprøve fra søen ved Fujiwara dæmningen i Japan. Her kan man se at vandets struktur er mørk, amorf og uden krystallinsk form.

Efter at den ovenfor nævnte prøve var blevet taget, forestod Kato Hoki, som er den overordnede præst ved Jyuhouin templet, en én time lang bøn ved siden af dæmningen. Derefter blev der taget nye prøver, som blev frosset ned og fotograferet. Det er nu synligt (billedet til højre), at den grimme klat fra den tidligere prøve er blevet til en klar, lysende hvid sekskantet krystal indeni en krystal.

Det tredje billede er også af vand, der er taget fra Fujiwara dæmningen efter bønnen, og det afslører en form, som Masaru Emoto aldrig før havde set i nogen af de 10.000 vandprøver, som han havde taget. Det, som man kan se er, at der er dannet en heptagon-formet krystal.

Pastor Kato fortalte, at han under den timelange bøn påkaldte De Syv Benzaiters sjæle: Skæbnens gudinder. Man kan også se, at fotoet viser guldets farve og ikke hvidt.

Emner i denne sektionForrige side1/3Næste sideAfslutter og går direkte til "yderligere oplysninger"

Klik 'Næste' for at fortsætte til næste side i teksten. Klik 'Slut' for at springe resten af teksten over og gå direkte til 'Yderligere oplysninger'. I tvivl om de andre knapper klik 'Hjælp - Til nye besøgende'.