Antahkarana (fortsat)

Videnskaben om Antahkaranaen

Videnskaben om Antahkaranaen har hidtil været ukendt for menneskeheden, men den vil blive den kommende sindsvidenskab i Den Nye Tidsalder, og vil handle om at bygge bestemte broer. Broerne er resultatet af den korrekte brug af videnskaben om Antahkaranaen; en videnskab som bedst studeres ved at læse Alice Baileys belæringer, især bøgerne "Undervisning i den nye tidsalder" og "Strålerne og indvielserne" (1960). Du får hverken teknikken i brugen af Antahkarana-videnskaben fra omtalte belæringer af Alice Bailey eller fra denne tekst, fordi det er noget, som, hvad angår menneskeheden, ligger langt ud i fremtiden. Det er en gradvis oplysningsproces for menneskeheden, som til sidst vil blive en hovedvidenskab. Det er videnskaben om at udvikle sig som race og om at skabe de indre forbindelser; forbindelser som selvfølgelig eksisterer i forvejen, men som bevidst skal etableres af manden eller kvinden i inkarnation. Det foregår ved at væve en tråd, som vil tage os tilbage til det sted, hvorfra vi oprindelig kommer fra, og denne videnskab kan derfor også kaldes for "Vejen tilbage"-videnskaben.

Når den er indlært, vil individer kendes for, hvad de i virkeligheden er, nemlig sjæle i inkarnation. Deres evolutionære udviklingsniveau og strålestruktur vil kunne konstateres og forståes. Igennem denne videnskab vil kløfterne, mellem de forskellige niveauer i vores væsen, blive udfyldt, hvilket menneskeheden først i denne tid er ved at blive parat til, men det kan naturligvis først lade sig gøre efter tilbagekomsten af de eneste personer i verden, som virkelig forstår denne videnskab. Disse er mestrene, og ved deres tilbagekomst vil denne videnskab blive til en eksoterisk (ydre) videnskab - den Nye Tidsalders undervisningsområde. Alle vil fra starten af deres inkarnation op til deres 28. år til sidst gå igennem denne undervisningsproces i livets videnskab og derigennem bygge en sti eller en kanal, som de kan bruge til at gå vejen tilbage.

Antahkaranaen vil først blive bygget af mentalt stof og senere af lys - af aspiranten, disciplen eller den indviede. Indtil et vist niveau er forbindelsen mellem personligheden og sjælen udviklet ved kontrol af "mentation", som er det mentale legemes energi. Herved bringes mentallegemet under kontrol, tankemønstrene kan skabe en bro. Antahkaranaen er derfor i starten en bro, der forbinder det lavere sind med sjælen og videre gennem sjælen til det højere sind, som er det laveste aspekt af Den Åndelige Treenighed.

Emner i denne sektionForrige side2/5Næste sideAfslutter og går direkte til "yderligere oplysninger"

Klik 'Næste' for at fortsætte til næste side i teksten. Klik 'Slut' for at springe resten af teksten over og gå direkte til 'Yderligere oplysninger'. I tvivl om de andre knapper klik 'Hjælp - Til nye besøgende'.